Følg

Hvad er en byggefaglig medarbejder?

”Byggefaglige medarbejdere” betyder medarbejdere, som arbejder med byggeri eller drift. Administrative medarbejdere som sekretærer, bogholdere, kantinemedarbejdere, rengøringsfolk o.lign. medtælles ikke.

”Byggefaglige medarbejdere” omfatter typisk følgende medarbejdergrupper:

Rådgivere: Arkitekter, ingeniører, konstruktører, tekniske assistenter, tegnere, designere, projekteringsledere, projektledere, byggeledere, ikt-koordinatorer, kvalitetskoordinatorer, tilsynsførende, byggeøkonomer, landinspektører, landmålere, geoteknikere og tekniske konsulenter.

Bygningsejere, bygherrer og driftsherrer: Projektledere, byggeledere, ikt-koordinatorer, driftsadministratorer, sagsmedarbejdere og andre medarbejdere, der varetager en byg- eller driftsherrefunktion. For kommuner medtælles kun byggefaglige medarbejdere i den tekniske forvaltning. Hvis kommunen selv projekterer, medtælles disse medarbejdere også (se under ’rådgivere’).

Entreprenører/håndværksvirksomheder: Projektledere, byggeledere, entrepriseledere, mester, sjakformænd, konduktører, byggepladsassistenter, sikkerhedskoordinatorer, kvalitetskoordinatorer, landmålere, beregnere, indkøbere og ikt-koordinatorer. Har virksomheden en projekteringsafdeling, medtælles disse medarbejdere også (se under ’rådgivere’). Håndværkere og ufaglærte medtælles ikke.

Byggevareproducenter/-leverandører/-forhandlere: Byggefaglige medarbejdere, som arbejder med design, produktudvikling, projektering, teknisk rådgivning eller salg.

Data-/servicevirksomheder: Medarbejdere, som arbejder med services tilknyttet bygge- eller driftssektoren.

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.
Drevet af Zendesk